• Lise Thorn, skoleleder
  • Mette Nielsen, lærer

Venskabsklasser
Vorrevangskolen har i en årrække haft faste venskabsrelationer mellem 0. og 5. årgang. 5. årgang tager imod de nye ‚vorrevanger’ på disses første skoledag og igennem det første skoleår arrangeres der ofte en masse sociale arrangementer, der gør at skoleverden bliver dejlig tryg og rar for velsagtens de yngste, og 5. Klasserne får for en stund ‚lov til’ at være de store, hvilket de bestemt også er i de yngstes øjne. Vi satte et par elever fra 0.B og 5.b overfor hinanden, og selvom de har mødt hinanden en del gange, kan man jo godt blive lidt generet og mundlam. om ikke andet så bare for en stund! En skål med hjemmelavede havregrynskugler kan dog tø op for mange ting, sådan en sneklar december morgen.

Liv og Sebastian
Liv og Sebastian siger samstemmende, at 5. klasserne altså bare er søde! Og man tror dem, med de blikke der sendes milevidt højere op i sofaen, hvor 5. klasse- Freja sidder ved siden af. Det bedste er, mener Sebastian, når de store kommer og vil lege. Hans venskabsven, Oliver, sidder lige ved siden af ham i sofaen og både smiler og griner midt i havregrynsspisningen: „Nogle gange er de simpelthen lidt frække, og så er vi nødt til at fange dem, for at få dem til at høre efter”, og følger så hurtigt op med… „men egentlig er det ikke ret tit det er nødvendigt. Nogle gange skal man bare lige fortælle dem hvordan det skal være, og så gør det det stille og roligt“. På spørgsmålet om hvordan han tror han selv var i 0. klasse, kommer det spontant og drevent: „P-i-s-s-s-e irriterende“!
Dét kan være svært at tro på, når man som voksen går og ser hvordan disse små voksne 5. klasse rutineret og modent vejleder deres venskabsvenner en dag i trafikken, og ingen stiller spørgsmålstegn ved autoriteten disse dage.


5.B og 0.B mødes jævnligt i hinandens klasser i frikvartererne og har været på dagstur på Vester Eng, haft Store Bagedag sammen og skal spille julebingo sammen. Til foråret venter bl.a. Store Legodag. Freja tror hun var en del generet som 0. klasse, men det sporer man ikke meget af, som hun sidder der i sofaen og virker som verdens dejligste storesøster. Noget hun i virkeligheden er langtfra som enebarn.

Freja og Oliver
Det for en gang skyld at få lov til at være, den der bestemmer er virkelig noget Freja og Oliver ser som en fælles kvalitet i venskabsordningen. At vise de kan uden at voksne, det være sig lærer eller forældre, behøver at blande sig, for de kan selv, er rart at få vist. De store emner sammenstemmende, at det på ingen made skulle være barnligt at have en lille ven, der ret ofte skal holdes I hånden. Det er bare hyggeligt og dejligt, slår de fast. Og de Liv og Sebastian fortæller, at de aldrig har været bange for at gå rundt på den store skole, der nu i snart et halvt års tid har dannet rammen om en del af deres dagligdag. Og hvorfor skulle nogen også være det – for der er jo hjælpsomme ‚vorrevanger’ overalt… og på de gode dage også havregrynskugler!
Jeg elsker at lege alene og tegne og modellere men har jeg leget længe nok alene så vil jeg ikke lege alene mere. Så er det godt at ha’ en rigtig ven og ha’ nogen at lege med igen en man kan hoppe eller gynge med en man kan grine eller synge med det er rart at være alene – men det er bedst at ha’ en ven!

  • VI ANBEFALER: