• Ole Bering, lærer
  • Vivian Bonde, lærer

Lad lyset brænde
Aftenen bliver kølig, duggen falder. Vi rykker tættere sammen omkring lejrbålet Duften af knitrende brænde, gnister der springer, røg i øjnene og sang i sommernatten – det bliver alt sammen til en sanseoplevelse, vi aldrig glemmer omkring bålets varme. Man sidder der som en stor dreng, glemmer sig selv en smule og føler, at man er en del af noget større, uden at man egentlig kan sætte ord på, hvad det er. Lyset gør ét eller andet ved os mennesker, lige som det skaber en vækst i planterne i den første forårstid. De kæmper sig op ad den kolde jord, og når først de er oppe i lyset og mærker varmen, folder de sig ud, hver med deres kulør og identitet. Der var noget særligt over den sidste dag før jul i min barndoms klasseværelse.

Hverdagen kunne være trist og grå. Hver havde vi vel vores at slås med, hvad enten det var en pige, som man var hemmeligt forelsket i, en punkteret cykel eller en bedstemor, der var syg. Alt sammen blev det glemt, i det sekund læreren trak gardinerne for og kom rundt og tændte de små stearinlys, vi havde fået lov at få med i skole denne ene gang om året. Der var en særlig stemning, når vi sad stille på vores pladser med hver vores tændte lys. Og når vi så derhjemme fejrede juleaft en, var det med levende lys på træet … og en spand vand stående ved siden af, hvis der nu gik ild i de tørre grannåle. Sådan kom vi igennem vinteren. Hvor lang og mørk den end føltes, var den lige pludselig ovre, og det blev lettere at komme ud af fj erene om morgenen og gå „om i skolen“.

Moder Theresa
Den katolske nonne, Moder Teresa, der modtog Nobels fredspris i 1979, levede ikke en glorværdig tilværelse i rampelyset. Da hun som nonne var kommet til Calcutta, sprang en gnist i hendes sind, da hun så mennesker ligge syge og beskidte på gaderne. Den gnist blev til et stort lys i fattigdommens mørke, da hun i en lang årrække sammen med sine medarbejdere tilbød de syge en seng og pleje, de døende omsorg og nærvær. Engang blev hun spurgt, hvad hemmeligheden bag hendes arbejde var. Hun svarede: „Kærlighed“. Et forslidt ord, ja, men med handling bag et lys i mørket.

Doktor Livingstone
Når der er noget, man brænder for, rykker man tættere sammen, som vi gjorde omkring lejrbålet i sommernatten. Hvis vi har et projekt, hvor vi gør brug af hinanden trods forskelligheder – hvor vi kan se, at kammeraterne er anderledes end os, men de er gode at samarbejde med, og de kan noget, vi ikke selv kan, så springer der en gnist, et lys i mørket. Og der hvor vi har prøvet at glemme os selv og vores egne behov for at gøre noget for et andet menneske, så er det som om vi selv får en glæde tilbage. Det er de færreste, der får så stor en opgave som Moder Theresa, Doktor Livingstone og den slags fyrtårne i menneskehedens historie. Men mindre kan også gøre det. På en måde har alle mennesker deres eget lys at bære med sig i livet, lige som lyset vi havde foran os I klasseværelset. Lyset spejler sig i øjnene – der er et glimt og en gnist derinde bagved. Det er den, som enhver lærer og pædagog kigger efter hos deres elever.

Det er den flamme, som vi gerne vil have til at brænde. At hvert enkelt barn opdager, hvor fantastisk det er – hvor meget det egentlig kan og ikke hvad det ikke kan! Det er ikke alle, der kan det samme eller når lige langt, men hver har lov at glæde sig over sig selv … og de andre. Ja, mennesker har brug for lys og varme, at rykke sammen og føle, at man har en identitet, at man er værdifuld. Hver enkelt skal lade sit lys brænde, men ét er strengt forbudt: at bruge energi på at puste de andres lys ud gennem trusler eller gennem nedladende ord. Hvis man gør det, går det ud over én selv i den sidste ende. For vi har alle et ansvar for hinanden. Hver dag skal man bringe ‚ sin flamme’ med sig. Hver dag skal man passe på, at de andres ‚lys’ ikke går ud! Som der bl.a. står i et digt, som hvert år læses op af en Lucia-pige: „Lysene skal skinne for alle på jorden, nå ned i kløfter, klatre op på bjerge, besøge triste sind, holde syge i hånden, bygge bro over fjendskab“.

  • VI ANBEFALER: